Fans af de rødklædte Såby-spillere har en hel del at smile over i disse dage. Det lykkedes nemlig Danmarksserie-klubben at slå Værløse 2-0 på udebane i tirsdag aftens pokalkamp. Dermed venter FC Roskilde i næste runde, og en kamp af den størrelse handler om langt mere end selve spillet på banen, lyder det fra klubben.
Fodboldfesten skal sikres, når Såby byder FC Roskilde velkommen: - Det har stor betydning
- Det er en kamp, vi glæder os meget til, fortæller Såby-formand Torben Plambæk.