Vi har hele tiden sagt ja tak til nye lokale arbejdspladser, cirka 300 i Vinge, for blandt andet faglærte elektrikere, mekanikere og smede samt ledelse, administration, IT, lager og logistik. Statslige sikre arbejdspladser, som vi kan regne med, og som giver vores unge mange muligheder for at få en faglært uddannelse, og samtidig giver kommunens borgere i og omkring Vinge muligheder for at arbejde tæt på bopælen. Vi har haft ønsker og krav omkring et kommende DSB-værksted samt set på både fordele og ulemper.
Læs også
Nu har den nye lokalplan været igennem fagudvalget Plan og Udvikling, hvor Socialdemokratiet har stemt ja til forslaget efter både høring og forslag til rettelser. Lokalplanen beskriver det store anlæg, bygninger mv., og der er lavet skærpede krav både til lys, lyd og beplantning.
Socialdemokratiet tager, med vores ja til DSB-værkstedet og dermed den nye lokalplan, ansvar for, at Vinge udvikler sig med både boliger, arbejdspladser og med grønne tiltag. Vores uddannelsesmuligheder for de unge øges lokalt.
Den politisk vedtaget Bosætningsstrategi understøttes, og visionen for Vinge som en grøn by bevares og udvikles.
Hel by
Erhvervsområdet i den nordlige del af Vinge giver muligheder, som også resten af Frederikssund kommunes borgere og erhvervsliv kan profitere af. Vinge skal og må ikke blive en soveby, men en hel by med muligheder for både arbejde, bolig og bæredygtige grønne fællesskaber.
Frederikssund Kommune har brug for arbejdspladser, den kommende motorvej, bedre kollektiv trafik, flere borgere og grøn udvikling.
Stemmer ja
Derfor siger Socialdemokratiet klart ja tak til DSB’s værksted i Vinges erhvervsområde, også når sagen kommer i byrådssalen. Dommedags profetier og usande påstande må ikke være fremtiden for Frederikssund kommune og Vinge.
I de sidste år er der kommet turbo på Vinge – både i erhvervsområdet, med nye boliger, vejanlæg, rekreative områder og ikke mindst de stærke fællesskaber. Nu styrker vi Vinges DNA igen. Velkommen til DSB.
Læs også
- DSB får ja i august - og alligevel er der plads til boliger
- DSB fastholder loft: 45 millioner kroner til landskabsbro - resten må findes andetsteds
- Vild afsløring: DSB lovede frivillighed - nu er truslen om tvang en realitet
- Borgermøde om DSB‑værksted bød på klapsalver - men også en uventet dårlig nyhed
- Massiv kritik - Borgere advarer om støj, naturindgreb og brud på tillid
- Nybygger-station får fast 10-minuttersdrift fra 2027
- Det begyndte med en rævekage, og så kom rævekagen retur med en sms: - I kan godt gå hjem
- Gætterierne er slut: Med 300 medarbejdere bliver DSB en af Frederikssunds største arbejdspladser
- DSB og Ikano Bolig i uventet jordhandel - endnu en afsløring om gigantisk værksted
- Fire arkitekter deltog, men kåring afblæst: - Pris for bro ved Vinge Station er stukket af
- Toget kører - DSB har allerede brugt 40 millioner kroner på projekt, der endnu ikke er vedtaget