Nu er der en ny dansk thriller på plakaten i Tisvilde Bio.
Clara lever det perfekte liv med gang i karrieren og en sød og charmerende kæreste, Tobias – tror hun da, for hun møder tilfældigt en kvinde, Katrine, der viser sig at have et årelangt forhold til den søde og charmerende Tobias.
Clara kan slet ikke overskue det og bliver viklet ind i et spil hvor løgn og sandhed bliver relativt og hvor begær kan forveksles med magt. Der er intet, der er, som det umiddelbart ser ud, og det er en sjælerystende erkendelse, at den man elsker måske slet ikke findes i virkeligheden i den version, som man havde troet, en version man måske ovenikøbet selv har skabt.
Dobbeltspil er et intenst og voldsomt trekantsdrama om løgn og bedrag og manipulation med Neel Rønholt, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Julie R. Ølgaard i hovedrollerne og en masse andre danske stjerner som medvirkende.
Filmen vises i Tisvilde Bio den 20., 21. og 22. august klokken 20 og den 22. og 23. august klokken 16.