En video af søndagens skyderi i Grønneparken har efterfølgende spredt sig hurtigt blandt børn og unge i Holbæk.
- Flere unge har set den, og det er voldsomt. Derfor har vi taget det initiativ at tilbyde, at berørte børn og unge og deres forældre kan blive visiteret til akut psykologisk rådgivning i PPR. Visiteringen foregår gennem os, fortæller SSP-leder Ann-Katrine Holm, som sammen med sine kolleger nu gør en særlig indsats overfor dem, der kan have set den voldsomme video.
SSP bekymret: Flere unge har set video fra skyderiet
Flere unge i Holbæk har set video af skyderiet i Grønneparken, og det påvirker dem meget. Derfor har SSP sat en ekstra indsats i gang og tilbyder hjælp til både børn, unge og deres forældre.