Danske svømmere misser EM-semifinaler

Casper Puggaard satte 19.-bedste tid på tværs af de indledende heats og er førstereserve i EM-semifinalen. (Arkivfoto).

Casper Puggaard satte 19.-bedste tid på tværs af de indledende heats og er førstereserve i EM-semifinalen. (Arkivfoto).

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag formiddag blev en ærgerlig omgang set med danske svømmebriller.

Ingen af de danske deltagere formåede at svømme sig videre fra de indledende heats ved langbane-EM i Paris, men to sikrede reserveroller i tilfælde af skader.

I mændenes 100 meter butterfly var både Lukas Peacock, Rasmus Skovgaard Nickelsen, Mathias Christensen og Casper Puggaard i bassinet.

Ingen af dem svømmede sig direkte i semifinalerne, men Puggaard står klar som førstereserve, hvis der måtte blive brug for det.

Emma Brogaard Krogh har samme reserverolle efter de indledende heats i 50 meter rygsvømning, da hun satte personlig rekord. Ida Jacobsen var ikke hurtig nok til potentielt at kunne få en rolle i semifinalerne i samme disciplin.

Schastine Tabor vandt sit indledende heat i 200 meter frisvømning, men hun crawlede ikke hurtigt nok til at sikre en semifinaleplads.

På tværs af de indledende heats satte hun den 30.-bedste tid.

I herrernes 200 meter bryst var Elias Marius Elsgaard heller ikke hurtig nok til at avancere på trods af en markant forbedring af sin personlige rekord.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...