Det er med den største sorg, vi i Danske Havne har modtaget meddelelsen om, at vores særdeles vellidte bestyrelsesmedlem og kære havnekollega pludseligt er afgået ved døden den 9. august. Meddelelsen kom som et chok for alle, der kender og har arbejdet sammen med Søren, og han vil blive dybt savnet i vores kreds.

Blandt havnene kendte vi Søren som et vellidt menneske og som en samlende person, der altid tog godt imod nye havnekolleger. 

Søren var altid konstruktiv og løsningsorienteret. Hvis noget ikke virkede efter hensigten, måtte vi forsøge at gøre det bedre. Søren tog selv initiativet, og med sit positive sind og vindende væsen var han god til at få andre med sig. 

Det kom særligt til udtryk, da Søren trådte ind i Danske Havnes bestyrelse. Men også i årene forinden var han den, som altid bakkede op og holdt sammen på arbejdsgrupper og møder, og han var eminent til at finde et kompromis, som alle kunne være i. Det er en svær kunst og et stærkt karaktertræk, som Søren besad som få.

Søren kunne i foråret fejre 25 års jubilæum som havnefoged og havnedirektør på Hundested Havn. I den periode har havnen udviklet sig bemærkelsesværdigt. Fra primært at være en fiskerihavn til at blive et samlingspunkt for hele byen og tilrejsende turister med kulturmole, restauranter, festival og krydstogtskibe. Næste skridt i udviklingen af havnen var for Søren at positionere havnen som servicehavn inden for vindmøllesektoren og fortsat styrke havnens godsforretning.

Bag det charmerende og smilende ydre var der en dybt professionel havnechef, der opnåede markante resultater for sin havn og by. Søren var generøs og delte altid ud af sin viden til andre kolleger i branchen - og for det skal han have stor tak.

Sømanden i Søren fornægtede sig aldrig. På en nylig rejse kom en gruppe havnefolk ud på en gåtur, der var noget mere stejl og strabadserende end planlagt. I den situation bevarede Søren overblikket, opmuntrede og holdt humøret højt hos de øvrige deltagere. På en sejltur sidste år havde jeg som vanligt fokus på redningsbådenes placering på skibet. Det blev der venskabeligt lavet lidt sjov med, indtil Søren sagde, at det har alle ombord pligt til at orientere sig om. Og at jeg altid kunne følge ham, han skulle nok få mig sikkert ud. Jeg vidste, at han ville holde sit ord. Man kunne regne med Søren.

Søren vil blive dybt savnet.

Æret være Sørens minde.