Ung mand dømt for vanvidskørsel

23-årig mand blev forfulgt af politiet fra Brøndby til Greve.

En 23-årig mand er blevet dømt for vanvidskørsel og for at have udsat andre for fare efter en længere biljagt.

En 23-årig mand er blevet dømt for vanvidskørsel og for at have udsat andre for fare efter en længere biljagt.

Foto: Kim Rasmussen

En 23-årig mand fra Ringsted er blevet dømt for vanvidskørsel og fareforvoldelse efter, at han i december 2025 kørte med et sløvende stof i blodet fra Brøndby til Greve, mens politiet forsøgte at standse ham.

Det var lørdag den 20. december klokken 21.10, at den 23-årige kørte over for rødt i en personbil i krydset ved Gammel Køge Landevej og Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard i Brøndby.

Det blev set af en patrulje, der forsøgte at få den 23-årige til at standse, men han fortsatte i stedet ad Gammel Køge Landevej, hvor han kørte i venstresvingsbaner og tog turen venstre om et helleanlæg ud for nummer 779 i Vallensbæk.

Her blev han målt til at køre mindst 124 km/t på en strækning, hvor fartgrænsen er 60 km/t. En af definitionerne på vanvidskørsel er, at farten skal være overskredet med over 100 procent i forhold til det tilladte. 

Den 23-årige overhalede desuden en personbil højre om og fortsatte ad Hundige Strandvej, hvor han i krydset ved Godsvej ville køre mellem to personbiler.

Begge trak til side for at gøre plads, men han ramte den ene og mistede herredømmet over bilen og påkørte et træ.

Efter uheldet prøvede han at løbe fra stedet, men blev anholdt.

Den 23-årige blev i Retten i Roskilde tirsdag den 11. august idømt fire måneders fængsel, hvoraf de to blev gjort betinget.

Han blev også frakendt kørekortet og fik konfiskeret bilen.

Den 23-årige var blandt andet tiltalt for at have udsat to bilister for nærliggende fare, da han passerede imellem dem i situationen, der førte til, at han kørte galt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...