Blot en meter under Roskilde Bypark har en hemmelighed gemt sig i mere end 600 år.
En hemmelighed, der nu er kommet frem i lyset.
I forbindelse med planerne om et muligt nyt parkeringshus har arkæologer nemlig fundet rester af et middelalderkloster i parken tæt på Roskilde Domkirke, det skriver TV2 Kosmopol.
Et kloster, som man i flere århundreder har troet var gået tabt.
- Det er jo fantastisk. Det hører absolut til sjældenhederne, siger Jesper Langkilde, der er museumsinspektør og arkæolog på Romu til TV 2 Kosmopol.
Man havde hidtil troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt.
I middelalderen var det et af fem klostre, som var en vigtig del af det, der gjorde Roskilde til en betydningsfuld by.
Historikere og arkæologer har vidst, at klostret blev lukket og revet ned i 1500-tallet efter reformationen, hvor der blandt andet blev solgt en halv million mursten til Selsø Slot.
Troede ikke, der var noget
Og derfor har man hidtil antaget, at der ikke var noget af klostret, der var bevaret.
- Vi troede ikke, at der var noget her, siger Jesper Langkilde, imens han kigger ud på græsplænen, der bliver brugt af Roskilde Gymnasium.
Men en ny georadarundersøgelse fortaget af Romu og Nationalmuseet viser, at der stadig gemmer sig rester af klostrets bygninger under jorden.
Der findes kun begrænset viden om, hvordan klostrene i Roskilde så ud, fordi byen siden har bredt sig og der er blevet bygget oven på områderne.
Derfor er Romus museumsinspektør begejstret for, at man har fundet ruiner ved et åbent græsområde.
- Det er fantastisk, at vi nu ved, at det er her. Det er en fantastisk mulighed for at få ny viden om området, siger Jesper Langkilde.
P-hus en mulighed
Undersøgelserne kommer som konsekvens af, at Roskilde Kommune er ved at undersøge, om der kan etableres et parkeringshus under sportspladsen ved Byparken.
Derfor er næste skridt for ROMU at lave en aftale med kommunen om mulighederne for en prøvegravning, hvor man laver nærmere undersøgelser af jorden inden for det areal, hvor parkeringshuset i givet fald skal ligge.
Sammen med jordskanningerne vil eventuelle prøvegravninger give grundlag for at kunne lave et budget og en tidsplan for en egentlig arkæologisk udgravning i det område, som bliver påvirket af byggeriet.
ROMU er i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om at finde en løsning, hvor de bedst bevarede dele af klostret kan friholdes af byggeriet og bevares.
Fakta om georadar
Med georadar kan man skanne undergrunden for strukturer, der kan være spor efter menneskelig aktivitet.
En terrængående køretøj med en tilkoblet skanner køres systematisk hen over det udvalgte område, mens den sender elektromagnetiske bølger ned i jorden.
Hvis strukturen i jorden ændrer sig på grund af fx bygningsrester og andre forskelle i undergrunden, kastes bølgerne tilbage.
Resultaterne viser med en præcision på 2-3 centimeter, hvor man ved en udgravning skal lede efter de menneskeskabte strukturer.
Georadarundersøgelser kan ikke erstatte arkæologiske udgravninger, men kan fungere som et supplement til andre metoder i den arkæologiske værktøjskasse.
