Præsidenten for Det Norske Fodboldforbund, Lise Klaveness, siger på et pressemøde i Oslo fredag, at forbundet opfordrer præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, til at stoppe omgående.
- Vi vil bede Fifa-præsidenten om at træde tilbage nu, siger hun.
Fifa-præsidenten er røget ud i et stormvejr, efter at han for nylig lancerede planer om at oprette et kommercielt selskab i Fifa-regi, der skulle sælge aktier for over 27 milliarder kroner.
Gianni Infantino har siden trukket forslaget tilbage og undskyldt.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har udtrykt mistillid til Fifa-præsidenten og truet med at boykotte alle Fifas turneringer.
Gianni Infantino, der er på valg i marts næste år, har imidlertid fortsat støtte fra store dele af fodboldverdenen, herunder Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) og Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol).
RITZAU