Fire kunstnere fra kunstforeningen ART SOROE flytter ind i Værkstedet i Holberg Arkaden, og i hele august måned kan arkadens besøgende møde kunstnerne.
I første omgang er det Line Aallmann og Erik Holm, som begge er en del af værkstedet fra månedens start. Første halvdel af måneden, frem til 15. august, er også Alice Persson til stede i værkstedet. Derpå flytter Lene Sørensen ind fra den 18. august og er en del af ”Skabt i Sorø” resten af måneden.
De fire kunstnere som alle er alle medlem af kunstforeningen ART SOROE, arbejder for at synliggøre kunst og kunsthåndværk i Sorø Kommune. Med deres indflytning fortsætter ”Skabt i Sorø” ambitionen om at gøre kunst, kunsthåndværk og kreativitet til en synlig og levende del af bymidten.
De fire kunstnere, som deltager i ”Skabt i Sorø” i august måned, fejrer det med ikke én, men to ferniseringer. Kunstnerne inviterer alle interesserede indenfor til et uformelt møde med kunsten, og den kreative proces. Der bydes på en lille forfriskning hele måneden. Første fernisering er allerede lørdag den 8. august fra klokken 12.00 til 14.00. Den anden i rækken er lørdag den 22. august - ligeledes fra klokken 12.00 til 14.00.
Kunstnerne vil være til stede onsdag, torsdag og fredag fra 12.00 til 17.30 og lørdag fra 10.00 til 14.00.