16-årig på ulovligt køretøj

En 16-årig mand står til flere bøder efter at være blevet standset af en motorcykelbetjent torsdag aften i Havdrup.

Motorcykelbetjenten fik øje på den 16-årige torsdag klokken 20.23, da denne kom kørende på Skolevej på et ulovligt elkøretøj med pedaler af mærket Engwe.

Dette køretøj kunne køre mindst 44 km/t og sidestilles derfor med en stor knallert.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i sin døgnrapport, at den 16-årige kan forvente flere bøder for at køre uden hjelm, forsikring, registrering og for kørsel uden førerret.

Tidligere på aftenen havde samme motorcykelbetjent standset en 15-årig mand i Gadstrup, der kom kørende på en lignende Engwe-elcykel, der kunne køre mindst 35 km/t uden brug af pedaler.

Politiet har haft fat i forældrene og har fortalt, at det er både ulovligt og farligt at køre på de hurtigere el-køretøjer på vejen.

En elcykel må højst køre 25 km/t med motorhjælp.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...