Unge rustes til fremtidens arbejdsliv i nyt skoleforløb

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium introducerer et mini masterforløb, der forbereder unge på fremtidens arbejdsmarked med fokus på personligt lederskab og samarbejdsevner.

NGG tilbyder nu et mini-MBA-forløb i samarbejde med True North for skolens lifeScience- og socialscience-linjer.

NGG tilbyder nu et mini-MBA-forløb i samarbejde med True North for skolens lifeScience- og socialscience-linjer.

Foto: Mads Iversen

Hvordan forbereder vi unge på en fremtid, hvor kunstig intelligens og ny teknologi forandrer både uddannelser og arbejdsmarked?

Det spørgsmål har Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) taget konsekvensen af. Sammen med True North har skolen udviklet et mini-MBA-forløb, der skal styrke elevernes personlige lederskab, samarbejdsevner og innovationskraft. Kompetencer, som bliver stadig vigtigere i en verden i hastig forandring, og som fremtidens arbejdsmarked vil stille som nye krav til den næste generation, mener skolens rektor Thomas Thrane. 

True North har også har rødder i Hørsholm, og samarbejdet bygger på en fælles ambition om at udvikle unge mennesker, der er rustet til fremtidens udfordringer.

- Vi ved, at fremtidens unge skal kunne langt mere end at opnå gode karakterer. De skal kunne samarbejde, tænke kreativt, tage ansvar og lede både sig selv og andre. Det er kompetencer, som kunstig intelligens ikke kan erstatte, og derfor ønsker vi at give eleverne et stærkt fundament allerede fra de tidlige ungdomsår, siger NGG-rektoren i en pressemeddelelse.

Læs også

 

Mere end faglighed

Forløbet er en integreret del af NGG's fem-årige gymnasieforløb på LifeScience- og SocialScience-linjerne og begynder allerede i 8. klasse. Gennem de næste fem år arbejder eleverne målrettet med personlig udvikling, selvindsigt, ansvar, samarbejde og ledelse samtidig med deres faglige undervisning.

True North bidrager med workshops, hvor eleverne arbejder med blandt andet mod, relationer, kommunikation og personligt lederskab. Målet er at styrke elevernes selvindsigt og give dem redskaber til at navigere i en kompleks verden, hvor menneskelige kompetencer bliver stadig vigtigere.

Bro mellem skole og erhvervsliv

Mini-MBA-forløbet rækker ud over skolens egne rammer. Eleverne møder virksomheder, videregående uddannelser og andre samarbejdspartnere, som bringer virkelige problemstillinger ind i undervisningen. Dermed får de mulighed for at omsætte teori til praksis og opleve, hvordan faglighed og personlige kompetencer spiller sammen i virkeligheden.

Ifølge Thomas Thrane skal forløbet samtidig styrke elevernes forståelse af de muligheder, der venter efter gymnasiet, og skabe en tættere kobling mellem uddannelse, innovation og erhvervsliv.

- Faglig viden er fortsat afgørende, men evnen til at samarbejde, tænke innovativt, tage ansvar og lede sig selv bliver mindst lige så vigtig. Udover at uddanne dygtige studenter, ønsker vi at udvikle unge mennesker med mod, handlekraft og lyst til at gøre en positiv forskel, lyder det fra rektoren. 

Faglig viden er fortsat afgørende, men evnen til at samarbejde, tænke innovativt, tage ansvar og lede sig selv bliver mindst lige så vigtig på fremtidens arbejdsmarked. Det er baggrunden for at tilbyde det nye mini-MBA-forløb på NGG.
Faglig viden er fortsat afgørende, men evnen til at samarbejde, tænke innovativt, tage ansvar og lede sig selv bliver mindst lige så vigtig på fremtidens arbejdsmarked. Det er baggrunden for at tilbyde det nye mini-MBA-forløb på NGG. Foto: Mads Iversen

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...