Gratis festival byder på gadeteater for hele familien

Søndag eftermiddag kan man blandt andet se forestillingen 'Banaba Flub', der handler to personer i en redningsbåd, som venter på den store syndflod.

Søndag eftermiddag kan man blandt andet se forestillingen 'Banaba Flub', der handler to personer i en redningsbåd, som venter på den store syndflod.

Foto: Xavier Padrós/Passage Festival

Der bliver masser af grin, skæve karakterer og festlig stemning, når Passage Festival lægger vejen forbi Nivå søndag den 9. august.

Fra klokken 12 til 16 inviterer FællesVærket og Fredensborg Bibliotekerne til en gratis familiedag ved NKK Hallen og FællesVærkets Hus, hvor gadeteater og aktiviteter er i centrum. Der er desuden gratis popcorn til alle børn.

Humor og skøre optrin

Dagens første forestilling begynder klokken 13, hvor publikum kan møde 'Dr. Jones and Professor Barnard's Medicine Show'.

Her slår to selvudnævnte mirakeldoktorer deres omrejsende klinik op og byder på en humoristisk forestilling fyldt med musik, improvisation, satire og fantasifulde behandlinger. Publikum bliver en del af oplevelsen, når de to "læger" forsøger at sælge deres vidundermidler.

Senere på eftermiddagen, klokken 15.15, er det forestillingen 'Banaba Flub', der indtager scenen.

Her følger publikum to personer i en redningsbåd, som venter på den store syndflod. Mens nedtællingen tikker, opstår både absurde situationer og komiske indfald, som viser, at humor kan være den bedste måde at håndtere det uvisse på.

Arrangementet er en del af Passage Festival, der hvert år bringer gadeteater og scenekunst ud i byrummet og tæt på publikum. 

Alle aktiviteter er gratis, og hele familien er velkommen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...