Da to grupperinger stødte sammen foran Køge Svømmeland, udviklede situationen sig dramatisk, da der pludselig blev affyret et skud. Ingen personer blev ramt, men episoden udløste en massiv politiaktion og store afspærringer i Ølby Center.
Efter flere måneders efterforskning er den formodede gerningsmand nu blevet anholdt i Italien og fremstilles onsdag i grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Dagbladet Køge.
Skud ved svømmehal satte gang i stor politiaktion – nu er der nyt i sagen
Politiet har anholdt den mand, som de mener stod bag skyderiet ved Køge Svømmeland i februar. Onsdag skal han for en dommer ved Retten i Roskilde.