'Polo in the Park' fejrer 5-års jubilæum

- Det er fantastisk at opleve, hvordan Polo in the Park er blevet en tilbagevendende sommerbegivenhed i Charlottenlund. Vi glæder os til igen at samle lokale familier, hesteinteresserede, polospillere og gæster fra ind- og udland omkring sporten og Bernstorffsparken, siger Christian Green fra Copenhagen Polo Club

- Det er fantastisk at opleve, hvordan Polo in the Park er blevet en tilbagevendende sommerbegivenhed i Charlottenlund. Vi glæder os til igen at samle lokale familier, hesteinteresserede, polospillere og gæster fra ind- og udland omkring sporten og Bernstorffsparken, siger Christian Green fra Copenhagen Polo Club

Foto: Presse

Copenhagen Polo Club inviterer til en weekend fyldt med international polo, familieaktiviteter og sommerstemning, når 'Polo in the Park' fejrer sit 5-års jubilæum på Bernstorffsparkens ridebane fra 15.-16. august.

I løbet af weekenden mødes danske og internationale polospillere for at konkurrere om Danish Open. Begge dage afsluttes med den traditionelle landskamp mellem Danmark og Sverige, og søndag byder på finaler i turneringen samt aktiviteter for børn og familier.

- Det er fantastisk at opleve, hvordan 'Polo in the Park' er blevet en tilbagevendende sommerbegivenhed i Charlottenlund. Vi glæder os til igen at samle lokale familier, hesteinteresserede, polospillere og gæster fra ind- og udland omkring sporten og Bernstorffsparken, siger Christian Green fra Copenhagen Polo Club, i en pressemeddelelse.

Nyt samarbejde

'Polo in the Park' introducerer i år et nyt samarbejde med organisationen Gadens Børn som velgørende partner. Publikum får mulighed for at deltage i »Gæt på kampen«, hvor overskuddet går direkte til Gadens Børns arbejde for udsatte børn. Derudover vil organisationen være til stede i parken med aktiviteter for de yngste gæster.

- Vi er glade for at kunne bruge arrangementet til både at skabe opmærksomhed om Gadens Børns arbejde og samle penge ind til deres projekter, siger Christian Green.

Arrangementet byder på en unik oplevelse for publikum, som kan følge de spændende polokampe tæt på banen. 

Gæsterne kan vælge mellem plænen, de overdækkede siddepladser eller hospitalityområderne langs banen. Der vil også være mad og drikke på pladsen samt underholdning for børn og familier.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...