En købmand skal sælge varer – ikke bære regningen for et retssystem, der har svært ved at håndhæve sine egne regler.
Men det er den virkelighed, Rema 1000-købmand Jack Helgesen i Allerød beskriver. Han budgetterer med, at én procent af omsætningen går til at dække svind. Erfaringen har lært ham, at butikstyverierne bliver ved.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Vi sælger simpelthen købmanden for billigt.
Vi regner med, at købmænd investerer, skaber lokale arbejdspladser og holder liv i bymidterne. Til gengæld er det ikke urimeligt, at de forventer, at loven bliver håndhævet.
Politiets ressourcer er begrænsede. Vold, trusler og anden alvorlig kriminalitet skal naturligvis prioriteres over en stjålet oksemørbrad.
Men det er heller ikke rimeligt, hvis oplevelsen blandt butiksejere bliver, at butikstyveri i praksis er en lovovertrædelse uden nævneværdige konsekvenser.
Efter gentagne anmeldelser har Jack Helgesen, som han selv siger, mere eller mindre opgivet, at politiet kan hjælpe. Nordsjællands Politi har ikke svaret på kritikken, og derfor kender vi ikke politiets forklaring på de konkrete forløb.
Sagen handler dog om mere end én frustreret købmand.
Hvad sker der med respekten for loven, hvis lovlydige erhvervsdrivende oplever, at de selv må indregne kriminalitet som en fast udgift?
Der sker det, at det ikke kun er købmanden, der betaler. Regningen kan i sidste ende ryge videre til kunderne. Samtidig ser vi allerede butikker reagere med låste montrer og øget fokus på overvågning.
Det er afgørende, at tyverier fortsat bliver anmeldt. Hvis problemerne ikke registreres, bliver de heller ikke prioriteret.
Men den opfordring forpligter også myndighederne. Anmeldelser skal ikke kun tælles. De skal også give butiksejerne en oplevelse af, at systemet virker.
Tyveri må aldrig blive en fast post i købmandens budget. Det burde være en selvfølge.