Folketingskandidat skal styrke båndet mellem erhvervsskole og bilbranchen

Carl Emil Lind Christensen er pr. 1. august ansat som konsulent for industriens uddannelser på EUC Sjælland med særligt fokus på personvognstekniker- og smedeuddannelsen.

Carl Emil Lind Christensen er pr. 1. august ansat som konsulent for industriens uddannelser på EUC Sjælland med særligt fokus på personvognstekniker- og smedeuddannelsen.

Foto: Presse

Carl Emil Lind Christensen har netop overtaget rollen som konsulent for industriens uddannelser på EUC Sjælland. Fra 1. august retter han sin opmærksomhed mod at udvikle industriuddannelserne, især inden for personvognsteknik og smedeuddannelser.

Carl Emil Lind Christensen har flere titler, blandt andet industritekniker og tidligere formand for Metal Ungdom. Senest har han stillet op som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Køgekredsen og været næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Han har igennem flere år markeret sig i debatten om forholdene for faglærte, blandt andet som initiativtager til Lærlingeoprøret.

Ifølge EUC Sjælland får Carl Emil Lind Christensen en nøglerolle i at opbygge samarbejder med både leverandører, importører, virksomheder og organisationer. Fokus ligger på at sikre erhvervsuddannelser af høj kvalitet lokalt samt at tiltrække flere elever til branchens uddannelser. Dertil skal han bidrage på tværs af skolens industrielle retninger.

- Carl Emil kommer med en helt særlig kombination af faglig indsigt, politisk erfaring og et stærkt netværk. Han har de seneste år arbejdet for at styrke erhvervsuddannelsernes vilkår og attraktivitet, og vi glæder os til at få hans erfaringer og engagement i spil på EUC Sjælland, siger uddannelseschef Ole Holm.

Og den nye konsulent ser da også frem til opgaven:

- Det er ingen hemmelighed, at erhvervsuddannelserne ligger mit hjerte meget nært. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle og styrke industriuddannelserne i tæt samarbejde med ledelsen, virksomhederne og mine nye kolleger. For mig handler det om, at vi på tværs af skoler og virksomheder fremmer den faglige stolthed i samfundet, så flere unge får øjnene op for vores uddannelser og muligheden for at vælge en faglært karrierevej. Det får jeg nu mulighed for at arbejde med helt konkret, siger Carl Emil Lind Christensen.

Ifølge EUC Sjælland er ansættelsen et led i skolens arbejde for at udvikle erhvervsuddannelserne med stærke relationer til erhvervslivet og for at klæde fremtidens faglærte bedre på til de krav, samfundet stiller.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...