Kommunalbestyrelsen inviterer til borgermøde om budget 2027

Kommunalbestyrelsen inviterer tirsdag 8. september klokken 17 alle interesserede til borgermøde om budget 2027. Mødet foregår på Hillerød Rådhus og byder på mulighed for at få indblik i arbejdet med budgettet for perioden 2027-2030.

Borgmester Christoffer Lorenzen åbner mødet og byder deltagerne velkommen. Herefter præsenterer direktør for Økonomi, Borgerservice og Digitalisering, Nick Kjær Skovgaard, forslaget til budgettet for 2027-2030.

Efter præsentationen kan deltagerne tage en snak med både politikere og ansatte fra forvaltningen. Deltagerne kan frit gå rundt mellem forskellige emneområder og drøfte netop de forhold, de ønsker at vide mere om.

Budgetforslaget er sendt i høring frem til 27. august. Kommunalbestyrelsen håber derfor, at mange borgere vil benytte muligheden for at komme med input eller stille spørgsmål.

Det kræver tilmelding at deltage i borgermødet, senest 2. september, så der kan blive styr på sikkerheden og planlægningen af let forplejning til mødet.

Borgermødet finder sted i Byrådssalen og kantinen på Hillerød Rådhus, tirsdag 8. september klokken 17 til 19.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...