Opdateret: Den 78-årige savnede mand, som politiet mandag aften var bekymrede for, er fundet i god behold. Det oplyste politiet lidt før midnat i en meddelelse via Politi Update.
'Tak for de mange henvendelser og den opmærksomhed, som har bidraget i eftersøgningen', skrev politiet.
Sjællandske Nyheder har efterfølgende fjernet oplysninger fra artiklen, der kan identificere manden.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder i øjeblikket efter (den 78-årige red.), da politiet er bekymrede for hans ve og vel, idet han ikke er i stand til at tage vare på sig selv.
Det oplyser politikredsen på Politi Update.
Han er bosiddende i Korsør-området og kan muligvis være kørende i en bil, lyder det.
- Det kan derfor ikke udelukkes, at han har bevæget sig til andre byer. Har du set den (78-årige red.), eller har du oplysninger om, hvor han befinder sig, bedes du kontakte politiet på 114, skriver politiet.