Cirkus kommer til byen

Bubber og Malene Qvist præsenterer forestillingen som sprechstallmeisters.

Bubber og Malene Qvist præsenterer forestillingen som sprechstallmeisters.

Foto: Kokjo Foto

I august 2026 markerer Cirkus Arena et historisk øjeblik, når Hanne og Benny Berdino fejrer deres 50 års jubilæum som cirkusdirektører. 

Cirkusdirektørparret har formået at nå en europæisk rekord, da ingen andre direktører i Europa har ledet en cirkus i et halvt århundrede. 

Fejringen finder sted i Kalundborg lørdag 22. august klokken 15.00 ved Møllebakken.

Bubber og Malene Qvist står i spidsen for en festforestilling, der præsenterer prisvindende artister, spektakulære stunts og ægte cirkusmagi. 

Forestillingen har modtaget strålende anmeldelser, og to numre er nomineret til Den Danske Cirkuspris.

Sådan ser forestillingen ud

Benny Berdino reflekterer over milepælen:
- Da jeg stod i manegen første gang som cirkusdirektør i 1976, havde jeg aldrig forestillet mig, at vi 50 år senere skulle fejre denne milepæl. Da jeg blev født, proklamerede min far, at jeg skulle være cirkusdirektør. Det var 9 år før, han grundlagde Cirkus Arena, så han havde en retning, længe før andre så vejen, siger cirkusdirektør Benny Berdino.

Publikum kan i år opleve nogle af cirkusverdenens bedste artister, såsom rola rola-duoen Quincy Azzario og Rubel Medini, der har opnået hele ni verdensrekorder. Duo Costache er også til stede og præsenterer et nyt nummer skabt specielt til jubilæet.

Et af højdepunkterne i showet er Kelly Folco, der kører på en ethjulet cykel bestående af 15 hjul. Hun befinder sig mere end otte meter over manegen, hvilket skaber et svimlende syn. 

Derudover fylder Juan Pablo Martinez manegen med tempojonglering, mens Christofer Eötvös bringer magi og illusioner ind i forestillingen.

Bubber og Malene Qvist præsenterer magien som sprechstallmeisters. 

Bubber bemærker:

- I 2026 fejrer vi ikke bare et jubilæum – vi fejrer et livsværk. Publikum kan glæde sig til et helt nyt show, hvor cirkuskunsten foldes ud i sin fulde styrke.

Malene Qvist tilføjer:
- Cirkus er magisk, fordi det samler os om noget helt særligt. Latteren, gispene, forventningens glæde – det er noget, der mærkes i hele kroppen.

Billetter kan bestilles på arena.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...