De smukke harmonier fra "Agnus Dei" kan høres i det øjeblik, man træder ind af kirkedøren. De engleblide toner løfter sig op under hvælvingerne i Sankt Katharina Kirke, ånder ligesom ilt ind i luften og dør hen. Foran kirkebænkene sidder Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børne- og Ungdomskor på opstillede klapstole. Dirigent Bente Colding-Jørgensen løfter armene og knytter hænderne. Koret holder inde.
- Vi er sammen om at blive gode
Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børne- og Ungdomskor kan søndag opleves i Sankt Katharina Kirke.