Lørdag 15. august slutter Mikael Simpson årets sommerkoncert-sæson på Pakhustorvet og i Pakhuset af med en livekoncert.
Sammen med Maggie Bjørklund og Jacob Zaulich bringer Mikael Simpson nyt liv til sange som "Er du kommet for at få noget", "Jeg sidder fast" og "Inden du falder i søvn". Der loves en koncert under åben himmel, hvor det elektroniske er i fokus.
Aftenen indledes af Nor Traun, ung sanger og sangskriver fra Odsherred. Koncerten afholdes som stående koncert på Pakhustorvet. Hvis det regner, rykkes koncerten indendørs i Pakhuset.