Patrick Lerum Andersen og Bertram Kirkegaard Edwards nye virksomhed tager kampen for dig, læser det med småt, og sikrer dig en økonomisk gevinst hver eneste måned. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok.
De har nemlig opbygget den Holte-baserede virksomhed Delanka, hvis mission er at sikre forbrugere besparelser på en række poster, som man ellers selv overser eller ikke er opmærksom på, når regningerne skal betales.
Patrick og Bertram læser alt det med småt - og kan finde besparelser overalt
I Rudersdal har Patrick Lerum Andersen og Bertram Kirkegaard Edwards startet virksomheden Delanka, som vil tage hånd om folks regninger med potentiel økonomisk gevinst til gavn for forbrugeren.