Bliv naturdetektiv for en dag - alle inviteres til stor bioblitz

Bioblitzen er en del af projektet Nivå Eng Nord, hvor Fredensborg Kommune arbejder for at skabe mere sammenhængende natur og forbedre levevilkårene for planter og dyr.

Bioblitzen er en del af projektet Nivå Eng Nord, hvor Fredensborg Kommune arbejder for at skabe mere sammenhængende natur og forbedre levevilkårene for planter og dyr.

Foto: Kevin Lundgreen Frederiksen

Lørdag den 15. august bliver Nivå Ådal fyldt med sommerfuglenet, kikkerter og nysgerrige naturinteresserede, når Fredensborg Kommune inviterer til Bioblitz i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Fugleværnsfonden og Dansk Ornitologisk Forening.

Fra klokken 10 til 14 kan både børn og voksne være med til at registrere så mange dyre-, plante-, svampe- og insektarter som muligt. Resultatet bliver et øjebliksbillede af biodiversiteten i området og skal samtidig bidrage med ny viden om naturen.

Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding.

Oplevelser for hele familien

Programmet byder på aktiviteter for både store og små. De yngste kan blandt andet deltage i en særlig børnebioblitz, hvor de sammen med eksperter går på opdagelse i naturen og lærer om områdets mange arter.

Senere på dagen kan besøgende komme med på sommerfuglesafari sammen med naturformidler og sommerfugleekspert Zelina 'Ildfugl', der fortæller om sommerfuglenes liv og giver gode råd til, hvordan man kan skabe bedre forhold for dem hjemme i haven.

Der bliver også arrangeret fugletur til Nivå Bugt Strandenge, hvor deltagerne kan opleve områdets rige fugleliv gennem teleskoper sammen med erfarne ornitologer.

Del af stort naturprojekt

Bioblitzen er en del af projektet Nivå Eng Nord, hvor Fredensborg Kommune arbejder for at skabe mere sammenhængende natur og forbedre levevilkårene for planter og dyr i et omkring 1.000 hektar stort område mellem Nivå, Kokkedal og Langstrup Mose.

Alle fund bliver registreret på Arter.dk og kan bruges til at følge udviklingen i områdets biodiversitet over tid.

Arrangementet finder sted ved Kalvehaven i Nivå Ådal, og kommunen anbefaler, at deltagerne møder op i praktisk tøj og fodtøj. Har man en kikkert eller en mobiltelefon, må den gerne tages med, så arterne kan registreres undervejs.

Man skal ikke tilmelde sig arrangementet på forhånd med blot møde op ved Kalvehaven ved Nivå Ådal på Åvej 0 mellem klokken 10 og 14. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...