De Røde Løbere åbnede nycirkus-dage med den vildeste fest

De Røde Løbere kom med det vildeste nycirkus-optog i Nykøbings gågade.

De Røde Løbere kom med det vildeste nycirkus-optog i Nykøbings gågade.

Foto: Leiv Arne Kjøllmoen

Der var virkelig gang i gågaden, da artister fra De Røde Løbere fra Kompagni 47 og Egnsteatret okkuperede Algade i Nykøbing onsdag med deres eksplosion af en sydlandsk inspireret cirkusfest som åbning af årets nycirkus-dage.

De Røde Løbere bevægede sig op gennem gågaden med vild dansemusik, hæsblæsende akrobatik og fantasifulde, røde kostumer og inviterede forbipasserende til at træde ud på deres røde løber.

Artisterne fra De Røde Løbere okkuperede Nykøbings gågade.
Artisterne fra De Røde Løbere okkuperede Nykøbings gågade. Foto: Leiv Arne Kjøllmoen

Truppen hylder hverdagens glamour og det herligt uperfekte og fejrer besværligheder med fest.

Akrobatik i verdensklasse

Løberne formåede at indfange de over 450 publikummer med en charmerede kontakt til børn og barnlige sjæle.

De dansede og sang sig fra Store Torv, forbi sommerfyldte butikker og forbipasserende til Lille Torv for til sidst at ende ud for Odsherred Teater med en vild musikalsk afslutning og akrobatik i verdensklasse i cyr wheel. Det er akrobatik i en stor metalring, mens den kører rundt. 

Akrobatik i verdensklasse i cyr wheel.
Akrobatik i verdensklasse i cyr wheel. Foto: Leiv Arne Kjøllmoen

Møder folk på gaden

- På Odsherred Teater elsker vi virkelig vores nycirkusdage, hvor vi møder folk i øjenhøjde ude på gaden. Det er en skøn blanding af fastboende og sommerhusgæster fra ind- og udland, som besøger vores nycirkusdage. 

- Flere af dem er gengangere, og vi vil gerne give dem noget nyt hvert år. De Røde Løberes kombination af optog og cirkus-akrobatik er helt unik, siger Leiv Arne Kjøllmoen, leder af Odsherred Teater, der arrangerer nycirkusdagene Gang i Gågaden i Nykøbing.

Akrobatisk pizzabud

Cirkus-udfoldelserne fortsætter torsdag, hvor man kan møde Miss Margherita fra truppen Cie Tita8lou, som jonglerer med pizza og balancerer på cykelstyr i fuld fart. 

Fredag er der besøg af Cirkus Grand Danois, som inviterer på en utraditionel cirkus-tour de force med linedans, trapez og jonglering. En musikalsk, humoristisk rejse, som også byder på knallertkørsel og sabelslugning.

De Røde Løbere bragede ind i gågaden og åbnede nycirkusdage i Nykøbing.
De Røde Løbere bragede ind i gågaden og åbnede nycirkusdage i Nykøbing. Foto: Leiv Arne Kjøllmoen
De Røde Løbere bragede ind i gågaden og åbnede nycirkusdage i Nykøbing.
De Røde Løbere bragede ind i gågaden og åbnede nycirkusdage i Nykøbing. Foto: Leiv Arne Kjøllmoen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...