Kunstner samler penge ind til kræftbekæmpelse

Kunstneren Christina Christiansens kunst har allerede indsamlet 15.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Kunstneren Christina Christiansens kunst har allerede indsamlet 15.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Presse

Kunstneren Christina Christiansen fra Galleri CC i Slangerup er ikke kun kendt for sine malerier, men også for sit store engagement i kampen mod kræft. Med sin kunst har hun allerede indsamlet omkring 15.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. 

Hun har gjort det muligt gennem salg af sine farverige malerier, donationer fra kunder og sin deltagelse i Stafet For Livet. Indsamlingen fortsætter, og en del af salget fra den udvalgte Pink Collection går til en ny Støt Brysterne indsamling.

Christina Christiansen lancerer også en ny serie med 12 Bornholm-malerier. De nye værker afspejler stemningen og karakteristiske steder på Bornholm, malet i hendes farverige stil. 

Borgerne kan opleve Bornholm-malerierne til Torvedag i Frederikssund lørdag 1. august og 8. august. Her vil Christina udstille, fortælle om sin kunst og indsamlingen, og invitere til deltagelse i initiativet for at skabe liv på torvet hver lørdag frem til efteråret.

Christina Christiansen lancerer også en ny serie med 12 Bornholm-malerier.
Christina Christiansen lancerer også en ny serie med 12 Bornholm-malerier. Foto: Presse

Den 5.-6. september åbner Christina sit atelier på Galleri CC, Håndværkervangen 21 i Slangerup, for offentligheden. 

Alle er velkomne til at opleve de nye værker, besøge atelieret og støtte Kræftens Bekæmpelse. Galleri CC bliver også et mødested for støt brysterne løbet, og Christina opfordrer til at møde op i pink tøj.

- Jeg håber, at min kunst kan sprede glæde og samtidig være med til at gøre en forskel for mennesker, der er ramt af kræft. Hver eneste donation og hvert eneste maleri, der finder et nyt hjem, bringer os et skridt videre, siger galleriejer, Christina Christiansen, i en pressemeddelelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...