Politiet rykkede tirsdag ud til området omkring Sønderengen i Dyssegård efter at have modtaget flere anmeldelser om en mistænkelig mand, der solgte blomster fra dør til dør.
Flere bekymrede borgere kontaktede politiet, da de frygtede, at mandens ærinde kunne dække over intentioner om indbrud.
Manden oplyste, at han samlede penge ind til hjemløsefonden, men han bar ingen synlig nøglesnor eller andet, der kunne legitimere indsamlingsformålet.
Vidner beskrev manden som værende mellem 40 og 45 år, omkring 180 cm høj, slank, og med sydlandsk udseende.
Han var klædt i en grå sweatshirt, mørkegrå jakke, sorte bukser og sorte sko. Politiet sendte en patrulje til stedet for at undersøge sagen nærmere.