Messe for livsstil fejrer rundt

Fra 14. til 16. august danner Frederiksborg Slotshave igen rammen om en stor  livsstilsmesse. Her fylder messen rundt, da det er tiende gang, arrangementet afholdes i slotshaven.

Her inviteres besøgende til tre dage fyldt med livsstil, bolig, have, mode, blomster, brugskunst, design og gastronomiske oplevelser.

Interessen for messen har været stor, da alle stande er udsolgt, fortæller arrangørerne. Mere end 130 udstillere fra hele landet står klar til at præsentere et bredt udvalg af produkter, trends og ideer til hjemmet, haven og livsnyderen.

Blomster og delikatesser

Besøgende kan gå på opdagelse blandt stande med blomster, planter, interiør, brugskunst, boligindretning, havetilbehør, mode, smykker og kunsthåndværk. Mange af udstillerne er mindre specialvirksomheder og fagfolk, der gerne deler ud af deres erfaring og inspiration. 

Messen byder også på oplevelser for gæster med interesse for biler. Flere bilforhandlere giver mulighed for at opleve de nyeste modeller, og på udvalgte modeller vil der være mulighed for prøvekørsel. Der bydes også på delikatesser i flere madboder og meget andet.

- Messen i Frederiksborg Slotshave har udviklet sig til et af sommerens store livsstilsarrangementer. Vi er utrolig glade for den store opbakning fra både udstillere og gæster, siger arrangør Claus Haas Petersen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...