Fra 1. januar 2027 har Danmark fire regioner fremfor fem. Det er et af de mest synlige tegn på, at en ny sundhedsreform træder i kraft.
I følge Sundheds- og kirkeministeriet er baggrunden for at lave den, at vi bliver flere og flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Samtidig er der mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsnet. Med reformen vil man fra politisk side forsøge at få en mere ligelig fordeling af læger på tværs af landet samt sikre at der bliver uddannet flere læger til almen praksis.
Eksempelvis er lægeuddannelsen på Sjællands Universitetshospital i Køge blevet udvidet med 20 pladser fra 110 til 130 pladser årligt.
Desuden skal reformen sikre en bedre sammenhæng af indsatserne på tværs af sygehuse og de praktiserende læger og ikke mindst rykke flere opgaver tættere på, hvor borgerne bor. I den forbindelse har Folketinget afsat 27,5 milliarder kroner over de næste 10 år til at investere i sygehuse, udstyr, it og sundhedstilbud tæt på borgerne.
Realistisk flytning
Da reformen i november 2024 blev præsenteret på et pressemøde, kaldte daværende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) aftalen for "historisk" og "Den største reform af vores sundhedsvæsen i næsten 20 år".
Overordnet har reaktionerne på den nye reform været positive.
Regeringens sundhedsreform indebærer en række initiativer:
Nye kronikerpakker til personer med blandt andet KOL, type 2-diabetes og hjertesygdom.
Psykiatrien skal integreres i det somatiske sygehusvæsen.
Mindst 5.000 læger i de almenmedicinske tilbud og ekstra uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge.
Bedre fordeling af speciallæger og uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.
Sundhedsfond på 24 milliarder kroner til mere moderne sygehuse og teknologi samt 3,5 milliarder kroner til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser.
Læger skal tilknyttes fast på botilbud.
Ny folkesundhedslov, som styrker kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
I Praktiserende Lægers Organisation, PLO, hæfter man sig især ved, at politikerne har sat sig et mål om at nå op på mindst 5.000 praktiserende læger indenfor de næste ti år. Det er nemlig afgørende for at udbygningen af det nære sundhedsvæsen kan lykkes og at de praktiserende læger overhovedet kan overtage de nogle af de opgaver, sygehusene i dag har.
Camilla Høegh-Guldberg var dengang formand for De praktiserende Lægers organisation (PLO) i Region Sjælland og desuden praktiserende læge i Præstø i Vordingborg Kommune.
Hun gav overfor Sjællandske udtryk for glæde over at politikerne med sundhedsreformen anerkendte de praktiserende lægers arbejde, men hun pointerede også, at ændringerne ikke vil kunne gøres fra den ene dag til den anden:
- Jeg er også virkelig glad for, at man vil lægge op til, at der skal ske en realistisk flytning af opgaver ud til de praktiserende læger. At udflytningen skal ske i takt med, at kapaciteten er der. Det er virkelig en vigtig pointe, sagde hun.
Tættere på
I Danske Patienter har administrerende direktør Morten Freil kaldt sundhedsreformen for et stort fremskridt for patienterne - især på grund af de nye kronikerpakker, hvor et behandlingsforløb skal være påbegyndt inden for 21 dage.
Til Sundhedsmonitor har han dog også efterlyst en reel patientinddragelse i de nye sundhedsråd.
Flere patientorganisationer har desuden kritiseret, at demenspatienter ikke er omfattet af kronikerpakkerne.
Andre aktører, herunder FOA, peger på vigtigheden af, at sundhedsvæsnets forskellige opgaver i højere grad end tidligere vil skulle løses tættere på borgerne. Det kræver, at ressourcerne flyttes med ud i nærområderne.
Bag sundhedsreformen står et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne.