Heldig sjællænder rammer jackpot i Lotto - sådan vil han bruge pengene

Den heldige Lotto-spiller fra Taastrup vil blandt andet bruge pengene på en tur til Thailand.

En heldig Lotto-spiller fra Sjælland kan nu kalde sig millionær.

En heldig Lotto-spiller fra Sjælland kan nu kalde sig millionær.

Foto: Danske Spil A/S

Nogle gange kan man score jackpot. Det skete for nylig for en sjællandsk Lotto-spiller fra Taastrup, der var heldig at blive udtrukket i Lottos Millionærchancen. 

Dermed vandt han intet mindre end én million kroner og kan derfor kalde sig millionær 

Det oplyser Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.

Her afslører de samtidig, at den heldige Lotto-millionær fra Taastrup ikke tøvede ét sekund, da han fik et opkald om, at han havde vundet en million kroner.

- Hvis ikke vi havde vundet en million, så var vi nok bare taget på ferie i et sted i Danmark, fortæller han. 

Den heldige Lotto-vinder fra Taastrup fortæller desuden, at han glæder sig til en afslappende ferie i Thailand, og han glæder sig samtidig lidt ekstra til flyveturen, da han har opgraderet sin flybillet til den helt dyre businessclass-tur. 

- Det har altid været en drøm for mig. Du ved godt, når man boarder et fly, så kigger man altid på de passagerer, der sidder forrest og tænker ’gid jeg havde penge til at flyve businessclass’. Især på sådan en lang tur, hvor man kan strække sig og sove og får serveret en treretters menu, udtaler han i pressemeddelelsen.

Sidst, men ikke mindst vil han bruge pengene på at finde et nyt sted at bo - og hvad er bedre end at bruge sin Lottogevinst på netop dette?

- Og når vi kommer tilbage, så skal vi på boligjagt. Det bliver lidt nemmere, nu vi har vundet en million. Vi har også sparet lidt op, men nu kan vi bare få noget bedre. Måske et lille rækkehus,? lyder det fra den nykårede Lotto-millionær. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...