Tirsdag får tusindvis af unge svar på, om de er optaget på deres drømmestudie. Samtidig lander der et afslag i andre tusinder af unges indbakke. For nogle af dem kan forklaringen være overraskende. Deres kondital er for lavt.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Det lyder næsten som en joke, at det kan have betydning for, om man får en plads på jura, statskundskab eller litteraturvidenskab, hvor hurtigt man kan løbe en omgang på en atletikbane. Men det er ikke desto mindre virkeligheden.
I gymnasiet tæller idrætskarakteren med på eksamensbeviset og dermed i gennemsnittet, som afgør adgang til videregående uddannelser. Problemet er, at karakteren ikke alene afspejler elevens faglige indsigt, men også vedkommendes fysiske præstationsevne.
Det er en grov forskelsbehandling af elever ud fra kriterier, som ikke burde være udslagsgivende på en boglig uddannelse.
Trækker elever på den almene stx-uddannelse idræt som eksamensfag, skal de både gennemføre en fysisk aktivitet og efterfølgende analysere den ved hjælp af teori. Også i den daglige undervisning indgår elevernes fysiske præstationer i vurderingen i årskaraktererne, som også lander på eksamensbeviset.
På Roskilde Gymnasium indgår eksempelvis en løbetest direkte i karaktergivningen. Eleverne skal løbe i 12 minutter, og antallet af gennemførte omgange påvirker karakteren.
Dermed bliver der sat karakter på noget, som i høj grad afhænger af kroppens forudsætninger. Selvfølgelig kan træning forbedre konditionen. Men ingen ville drømme om at give karakterer i matematik efter elevernes højde eller i dansk efter størrelsen på deres fødder. Alligevel accepterer vi, at unge får et højere eller lavere karaktergennemsnit på baggrund af deres fysiske formåen.
Det rejser et mere principielt spørgsmål. Hvad er det egentlig, gymnasiet skal bedømme?
Skolens opgave er at udvikle elevernes viden, refleksionsevne og faglige kompetencer. Den skal forberede dem på videre uddannelse og bidrage til deres almene dannelse. Men når gymnasiet begynder at sætte karakter på kroppen, bevæger det sig ind på et område, som ligger uden for dets egentlige formål.
I folkeskolen har man allerede erkendt problemet. Her er idrætseksamen netop blevet afskaffet. Det burde inspirere gymnasierne til at tænke nyt.
Idræt skal naturligvis fortsat være en del af undervisningen. Bevægelse, sundhed og fællesskab er vigtige elementer i et godt ungdomsliv. Men det er svært at se, hvorfor en elevs evne til at løbe hurtigt, springe højt eller have et godt kondital skal påvirke mulighederne for at læse videre efter gymnasiet.
Tværtimod sender det et problematisk signal i en tid, hvor mange unge allerede oplever et massivt pres på deres udseende og krop. Når skolen udsteder officielle karakterer på baggrund af fysisk formåen, risikerer den at forstærke forestillingen om, at kroppen er noget, der skal måles, vurderes og sammenlignes.
Det burde være en opgave for gymnasiet at modarbejde den tankegang – ikke at understøtte den.
Derfor bør karakterer for fysisk præstation fjernes fra gymnasiets eksamensbevis. Gymnasiet skal bedømme det, eleverne lærer – ikke de kroppe, de er født med.