Det kunne være endt galt, da ukrudtsbrænder satte ild til hæk - her er politiets råd

Nordsjællands Politi kommer med gode råd til, hvordan du undgår, at ukrudsbrænderen starter en brand.

Nordsjællands Politi kommer med gode råd til, hvordan du undgår, at ukrudsbrænderen starter en brand.

Foto: Jens Wollesen (arkiv)

Søndag eftermiddag fik en husejer i Hillerød sig en forskrækkelse. Efter en 53-årig mand havde brugt en ukrudtsbrænder, var der gået ild i den hæk, han havde fjernet ukrudt omkring. Hækken stod tæt opad et rækkehuset, og det kunne være gået meget mere galt, end det gjorde. 

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten. 

Ukrudtsbrænderne bliver ofte brugt til at komme mælkebøtter og skvalderkål til livs, men det sker ofte, at der går ild i både hække og skure og i værste fald også huse. Det kan udløse sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven og bøder, skriver politiet, der i den forbindelse kommer med gode råd til at undgå, at ukrudtsbrænderne får fat i andet end ukrudt:

  • Undgå tørkeperioder: Det første råd er at undgå at bruge brænderen, når der er tørke og blæsevejr. 
  • Svits i stedet for at brænde: Selvom det hedder en ukrudtsbrænder, er det nok kun at svitse ukrudtet til bladende begynder at krølle sig sammen.
  • Brug vand: Brug kun ukrudtsbrænderen, når planterne og omgivelserne er fugtige. Vand evt. området, inden du går i gang.
  • Find pulverslukkeren frem: Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand, en vandsprøjte eller en pulverslukker.
  • Hold afstand: Husk god afstand til biler, bygninger og plankeværk
  • Pas på gløder: De kan skjule sig
  • Hold øje: Forlad aldrig en tændt eller varm brænder

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...