Politi undersøgte dødsfald i København

Københavns Politi var fredag til stede på Enghavevej i København i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Københavns Politi var fredag til stede på Enghavevej i København i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Københavns Politi har været til stede på Enghavevej i København i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Det oplyste vagtchef Rasmus Nielsen til Ritzau sent fredag aften.

I første omgang var det sparsomt med detaljer om politiets arbejde på stedet, men tidligt lørdag morgen oplyser politikredsen til TV 2, at en mand var fundet død.

Politiet betragtede i første omgang dødsfaldet som mistænkeligt. Men de nærmere undersøgelser har afkræftet dette.

Den afdøde blev 41 år, skriver TV 2.

Billeder fra adressen fredag aften viste, at politiet blandt andet havde spærret en lejlighedsopgang af, og at teknikere arbejdede i området.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...