På en dag i begyndelsen af maj flyver en lille, køn og livlig fugl rundt og synger i et lidt afsides beliggende område i Jægersborg Dyrehave. Stedet er en lysning, omgivet af høje bøge og ege. Midt i lysningen står et par døde træer med mange sprækker og gamle spættehuller.
Fuglen er en broget fluesnapper-han, netop ankommet efter den lange rejse fra tropisk Afrika. Den fremviser en elegant sort og hvid fjerdragt med to hvide pandepletter og en længde fra næbspids til halespids på kun omkring 12-13 centimeter.
Hvad den ikke har i størrelse, har den til gengæld i energi og livlighed. Den flyver rastløst omkring og jager insekter i trækronerne, indimellem syngende højt og rytmisk. Den tager sig også tid til at undersøge hullerne i de døde træer ved at stikke hovedet ind i dem - det ser ud, som om den planlægger et eller andet.
Nogle dage senere sidder den tæt ved et af de døde træer, og det virker, som om dens sang er særligt høj og inderlig. Årsagen afsløres, da et næb, efterfulgt af et hoved med et par store øjne, dukker frem fra et af hullerne. Hannen har fået sig en mage, og hun er nu i gang med at udvælge et egnet redehul. Hendes fjerdragt er i diskrete brunlige farvetoner.
Efter et stykke tid ses hunnen kun sjældent. Hun er begyndt at lægge æg og ruge inde i det udvalgte redehul (som sidder højere oppe på stammen end det, hun først kiggede på), og kommer nu kun ud kortvarigt for at fouragere og i naturens ærinde.
Hannen opholder sig for det meste i nærheden, og hvis en bogfinke eller en anden fugl kommer for tæt på redetræet, genner han den væk. Det hænder også, at han afleverer et insekt eller en larve til hunnen inde i redehullet.
Sultne unger
Et par uger senere indtræffer en omvæltning. Hunnen er kommet ud, og lige som hannen har hun nu lynende travlt med at fange insekter og larver, der straks bringes ind i redehullet.
Parret har fået unger, det drejer sig nok om 5-6 stykker, som i løbet af det næste par uger vokser hurtigt og er glubende sultne.
Forældrene har så travlt med at fodre ungerne, at den ene nogle gange ankommer til redehullet, før den anden er kommet ud.
Den sidst ankomne må så på kolibri-facon holde sig svævende på svirrende vinger i et par sekunder, til den første flyver ud.
Således går der 15-16 dage, men en morgen omkring Sankt Hans er alt blevet stille omkring redetræet. Ungerne er fløjet af reden og færdes nu sammen med forældrene skjult oppe i træernes kroner. De er afhængige af forældrene i endnu godt en måneds tid, inden de alle sætter ud på den lange tur til Afrika.
Hvad enten det skyldes forhold herhjemme eller i de afrikanske overvintringsområder, har broget fluesnapper i de senere år været i betydelig tilbagegang.
Herhjemme kan det skyldes nedgang i insektmængden eller mangel på naturlige redehuller og opsatte redekasser (som den også gerne benytter).
Der er således ekstra god grund til at glæde sig, hver gang de små, charmerende fugle har ynglesucces.