Her er fest og god musik… De af os, der er vokset op til lyden af Dansktoppen i starten af 1970’erne, ved det. Fest og god musik hører sammen. Uløseligt. I aftes var festen flyttet et par hundrede år tilbage og ind i Sorø Klosterkirke, hvor Sorø Internationale Musikfestival havde inviteret til Eine Kleine Festmusik.

Concerto Copenhagen leverede musikken med snævert fokus på årene 1770-1800, hvor musik til fest (banketter, hofballer, fejringer og cafe-arrangementer) blev højeste mode. Musikken skulle underholde. På italiensk ”divertimento”. På tysk ”Nachtmusik”.

Komponisterne stod i kø for at levere – i første række W. A. Mozart (1756-1791) og Joseph Haydn (1732-1809), men også andre, som i dag er glemte. Festmusikken gav mulighed for at præsentere sin kunnen for nye arbejdsgivere. Musikken var seriøs spas.

Vi lagde ud med tidens berømteste fest-stykke, Mozarts Eine Kleine Nachtmusik. Stykket er skrevet for strygere. Concerto Copenhagens kunstneriske leder, den idérige Lars Ulrik Mortensen, har føjet blæsere til og kalder det omarbejdede stykke for Eine Grosse Nachtmusik. Det hele lød behageligt bekendt, men i Sorø var der, i den ny form, faktisk tale om en ur-opførelse.

I 2024 blev et fest-stykke, skrevet af en ung Mozart, opdaget. Det hedder Ganz Kleine Nachtmusik. Mozart har en eller anden Rolling Stones danse-rytme over sig. De fleste af de ca. 120, som denne aften havde fundet vej til Klosterkirken, vippede med både hænder og fødder.

I aftes fik vi det privilegium også at høre et par af Mozarts venner, bl. a. de to tjekkiske komponister Jíri Druzecky (1745-1819) og Josef Myslivecek (1737-1781). Engang store, i dag glemte.

Druzecky var oboist – og det var virkelig interessant, hvordan obo’en, virtuost trakteret, kan igangsætte, bære og udfolde et tema. Længe leve oboen, det vilde instrument. Musik er mangfoldig.

Den store og kendte Joseph Haydn (1732-1809) havde en produktiv lillebror, Michael (1737-1806). Michael Haydns Divertimento i G-dur var livlig fest- og dansemusik i datidens stil, storebrors Cassation mere kompleks, dyb og finurlig.

Legende let lød det. Musikerne morede sig. Er det let at spille festmusik? ”Du har luret os”, svarede den svenske oboist Lars Henriksson efter en tænkepause. ”Det er præcis lige så svært at spille det lette, som det er at spille det, der lyder svært”.

”Fest og god musik…”. Men hvad med de berømte ”kulørte lamper” fra Katy Bødtgers landeplage fra 1973? Kulørte lamper var der ikke i Klosterkirken, men de stod til gengæld og lyste, da denne anmelder, feststemt, vendte hjem i den lune, lyse soranske sommeraften.