Gammelt museum vil have gæsterne til at smage på historien

Få vin i glasset og en udvidet oplevelse på Skibsklarerergaarden hos Ditte Kröner.

Få vin i glasset og en udvidet oplevelse på Skibsklarerergaarden hos Ditte Kröner.

Foto: Presse

Når man får et glas vin eller to, kan man godt komme til at kloge sig lidt. Sådan er det også på museet Skibsklarerergaarden i Helsingør.

Her har de denne sommer kørt med et koncept, hvor de besøgende kan blive klogere på historien, samtidig med at de får serveret et glas jubilæumsvin. 

Skibsklarerergaarden i Strandgade er dedikeret til at fortælle historien om Helsingør i fordums tid med fokus på Øresundstoldens betydning for byen. 

Det foregår i passende gemakker i et over 200 år gammelt byhus, hvor blandt andre den veloplagte museumsformidler Ditte Kröner forsøger at virkeliggøre datiden - nu med vin og viden som det seneste fortællermæssige påfund. 

- Vi vil gerne give gæsterne en oplevelse, hvor de ikke bare ser historien, men også får mulighed for at smage og mærke den. Når man sidder med et glas vin i de historiske stuer eller i husets baggård, bliver det en helt særlig oplevelse at vide, at der faktisk har ligget en vinkælder under huset, og at de sidder et sted, hvor handel og søfart mødtes i sundtoldstidens Helsingør, siger Ditte Kröner. 

Vinen koster 50 kroner glasset, og kommer fra Det Franske Vinhus i Helsingør, der har taget udgangspunkt i druer fra Bordeaux, der også i datidens Helsingør skulle være et populært valg. 

Der bliver skænket i glassene og fortalt historie torsdag 30. juli og torsdag 6. august fra 16 til 18 i museet på Strandgade 91. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...