Der er danske hits på programmet, når Fæstningen i Korsør holder Picnickoncert igen tirsdag 28. juli klokken 18.30.
Bandet Der.ud.a' leverer musikken, og de består af fire herrer med et repertoire der spænder fra Shu-bi-dua og Kim Larsen til TV-2 og John Mogensen. Men der er også nye danske og internationale sange med.
Man bedes selv medbringe picnicstol eller tæppe, og der vil være salg af mad og drikkevarer.