15-årig pige taget i at sælge narko

En blot 15-årig pige er blevet taget med en hel del hash.

En blot 15-årig pige er blevet taget med en hel del hash.

Foto: Jens Wollesen

En blot 15-årig pige er nu sigtet for salg af stoffer. Det skete efter, at politiet troppede op i Viby med en narkohund.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i sin døgnrapport, at de onsdag formiddag ved 11-tiden valgte at besøge en ejendom i Viby, som narkohunden havde fattet interesse for. 

Stedet blev ransaget, og der blev fundet godt 180 gram hash samt en digitalvægt.

Den 15-årige nægtede, at hashen skulle være med henblik på salg, men erkendte dog at have været i besiddelse af den.

Pigen er ifølge politiet ikke hjemmehørende på den pågældende adresse.

180 gram hash skulle have en gadeværdi på omkring 10.000 kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...