Den første koncert med Ensemble Zimmermanns opførelse af John Blows barokopera 'Venus & Adonis' på Selsø Slot blev hurtigt udsolgt. Derfor er der nu arrangeret en ekstrakoncert lørdag 1. august klokken 19.
Læs også
- Farvel til 20 år med jazz i Slangerup – men musikken lever videre
- Else Agger har sat farver på både verden og Ølstykke
'Venus & Adonis', skrevet i 1683, regnes som den første egentlige engelske opera og er et af den engelske baroks hovedværker.
Seks sangsolister
Med sin fortælling om kærlighedsgudinden Venus og den smukke jæger Adonis forener værket poesi, drama og musik i en historie om kærlighed og tab.
Ved koncerten medvirker seks sangsolister og Ensemble Zimmermann under ledelse af Lars Colding Wolf.
Den koncertante opførelse giver musikken og fortællingen hovedrollen, mens Selsø Slots historiske baroksal danner stemningsfuld ramme om værket, lover arrangørerne i en pressemeddelelse.
Billet giver fuld adgang til slottet
Billetter til ekstrakoncerten kan købes på YourTicket.dk.
Billetten giver samtidig adgang til hele Selsø Slot. Dørene til koncertsalen åbnes 30 minutter før koncertstart, og i pausen serveres et glas vin.
Koncerten arrangeres af Selsø Musikforening, som hvert år præsenterer klassiske koncerter i Selsø Slots historiske rammer.