Korsanger fik aftenens største bifald

En garvet stjerne og et nyt talent spillede til sommerens anden koncert i Byparken.

Et par dedikerede Anne Linnet-fans havde fundet vej frem til scenen.

Et par dedikerede Anne Linnet-fans havde fundet vej frem til scenen.

Foto: Lars Ahn Pedersen

To sangskrivere i hver sin ende af erfaringsskalaen stod på scenen til sommerens anden koncert i Byparken, men det var en helt tredje, som løb med aftenens største bifald.

Hvis Astrid Bondo havde nerver på, da hun så det menneskehav, hun stod over for, skjulte hun det godt.

Forud for sin koncert i Byparken havde hun fortalt til Dagbladet, at det kun ville være hendes tredje gang, hvor hun optrådte med sine egne sange, og den forrige var en stuekoncert hjemme hos sig selv.

Så det var noget af et skridt op for den 29-årige sanger og sangskriver fra Roskilde, som nu pludselig havde omkring 10.000 foran sig, men hun blev måske hjulpet af, at der var flere velkendte ansigter forrest blandt publikum i form af venner og familie.

I hvert fald var der ikke meget bæven over Astrid Bondo, som førte sig selvsikkert frem på scenen og havde overskud til at fortælle små historier mellem numrene.

For eksempel handlede en af sangene om en dørmand, hun havde mødt en aften i byen og var ved at udvikle et forhold til, inden han pludselig døde.

Hun fortalte også om dengang, en veninde forærede hende en playliste med udvalgte Anne Linnet-sange i fødselsdagsgave og afsluttede et af sine numre med en kort bid af "Tusind stykker".

Astrid Bondo havde selskab på scenen af Louis Anton på keyboard og sin bror Anders Bondo på guitar. Sidstnævnte er kendt fra bandet Blæst.
Astrid Bondo havde selskab på scenen af Louis Anton på keyboard og sin bror Anders Bondo på guitar. Sidstnævnte er kendt fra bandet Blæst. Foto: Lars Ahn Pedersen

En stor stemme

Den fulde version kom publikum selvfølgelig til at høre under Anne Linnets koncert, der begyndte med "Barndommens gade" og sluttede med "Forårsdag" og nærmest udelukkende bød på velkendte sange.

Det 73-årige koryfæ stillede op med en guitarist og en keyboardspiller, men uden bas og trommer, og adskilte sig dermed ikke synderligt fra Astrid Bondos enkle opsætning.

Anne Linnet stillede op i Byparken med en guitarist, en keyboardspiller og en korsanger.
Anne Linnet stillede op i Byparken med en guitarist, en keyboardspiller og en korsanger. Foto: Lars Ahn Pedersen

Eneste forskel var, at Anne Linnet selv spillede guitar på en del numre, og at hun havde medbragt Julie Lindell, som har sunget kor for hende siden 2013.

Faktisk høstede Julie Lindell aftenens største bifald, da hun overtog vokalen på "Det er ikke det du siger".

- Det er en sang, der fortjener en stor stemme, sagde Anne Linnet, som tog en pause og overlod scenen til korsangeren.

Anne Linnet tog en slapper, mens Julie Lindell overtog vokalen på
Anne Linnet tog en slapper, mens Julie Lindell overtog vokalen på "Det er ikke det du siger". Foto: Lars Ahn Pedersen

På den oprindelige version med Anne Linnet Band var det Sanne Salomonsen, som sang, så Anne Linnet har altid vidst, at den ikke har ligget til hende.

Det var i øvrigt også tilfældet under hendes forrige optræden i Byparken, som var tæt på at være for præcis 10 år siden.

Sommerens tredje og sidste koncert i Byparken bliver en aften med de lokale rockbands Junkyard Drive, Ashes of Billy og AAL.

Læs også

En dreng havde behov for at komme væk fra menneskemængden i Byparken.
En dreng havde behov for at komme væk fra menneskemængden i Byparken. Foto: Lars Ahn Pedersen
Anne Linnet smed solbrillerne under et af numrene.
Anne Linnet smed solbrillerne under et af numrene. Foto: Lars Ahn Pedersen
Publikum mødte op i stort antal til koncerten i Byparken med Anne Linnet og Astrid Bondo.
Publikum mødte op i stort antal til koncerten i Byparken med Anne Linnet og Astrid Bondo. Foto: Lars Ahn Pedersen
Det var ikke til at se på Astrid Bondo, at det var hendes kun tredje koncert, hvor hun optrådte med sine egne sange.
Det var ikke til at se på Astrid Bondo, at det var hendes kun tredje koncert, hvor hun optrådte med sine egne sange. Foto: Lars Ahn Pedersen
Resten af ugen loves der regn, så tusinder nød den fine sommeraften i Byparken.
Resten af ugen loves der regn, så tusinder nød den fine sommeraften i Byparken. Foto: Lars Ahn Pedersen
Anne Linnet afslørede, at hun lige var vendt tilbage fra ferie.
Anne Linnet afslørede, at hun lige var vendt tilbage fra ferie. Foto: Lars Ahn Pedersen
Flere valgte vanen tro at kombinere koncerten i Byparken med en picnic.
Flere valgte vanen tro at kombinere koncerten i Byparken med en picnic. Foto: Lars Ahn Pedersen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...