80 stadeholdere stiller op til kildemarked

Kildemarkedet vil igen være at finde for foden af Sandflugtsmonumentet i Tisvilde i weekenden 1. og 2. august.

Her åbner man lørdag 1. august klokken 11, hvor de frivillige hjælpere i fællesskab har klargjort pladsen, sat telte op og m.m. Pladsen lukker igen klokken 17.

Søndag 2. august åbner pladsen allerede klokken 10 og lukker klokken 16.

Kildemarkedet kan i år byde på 80 stadeholdere med en masse brugskunst - blandt andet keramik, pileflet, malerier, hæklet, strikket og syet tøj, træ drejede produkter, smykker, cremer, tasker, bue og pil og knive, børstenbinding, møbelpolstring, krydderurter, billedkunst og collager.

Begge dage er som sædvanlig krydret med masser af musik.

Der er også tænkt på børnene, der kan hygge sig med maling på sten og få ansigtsmaling.

For at blive i traditionerne er det igen i år muligt at købe grillpølser fra Kødsnedkeren, sildemadder, sandwich samt hjemmebagte kager og vafler. Til maden kan man købe øl, vand, vin og kaffe.

Læs mere på hjemmesiden kildemarkedet.dk om de enkelte stadeholdere og musikprogrammet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...