Vidner søges efter brand i affaldsskur

Politiet søger nu vidner efter branden.

Politiet søger nu vidner efter branden.

Foto: Presse-fotos.dk

Røg fra et affaldsskur på Fælledvej i Roskilde fik mandag den. 20 juli klokken 19.45 en beboer til at slå alarm. Personen så røg stige op fra området og opdagede, at flammerne havde fat i en tekstilcontainer. Beboeren ringede straks 112, og brandvæsnet rykkede ud til stedet.

Branden nåede at få fat, inden redningsfolkene fik den under kontrol. Ilden ødelagde otte affaldscontainere, og affaldsskuret fik også brandskader. Varmen fra branden var så kraftig, at flere ruder i den nærliggende ejendom sprang, og en trehjulet scooter, der stod tæt på skuret, smeltede delvist.

Politiet oplyser, at årsagen til branden endnu er ukendt, og beder derfor vidner, der har set eller hørt noget, om at henvende sig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...