Gastronomisk loppemarked med kendte kokke og fokus på madspild

Gastronomisk loppemarked i Gilleleje foregår i år søndag den 2. august,

Gastronomisk loppemarked i Gilleleje foregår i år søndag den 2. august,

Foto: Hans Calsen

Det Hvide hus og Café ved Broen danner for fjerde år i træk ramme om gastronomisk loppemarked søndag 2. august klokken 10-17.

Ved adressen Gilleleje hovedgade 4 vil der her være 40 boder med smagsprøver, madtelt - og gratis adgang.

Peptalk fra scenen

I år er temaet madspild, genbrug, overskud af varer og bæredygtighed.

Der vil derfor være peptalk på scenen fra klokken 11 med Michala Herskind Christensen fra Go Get Green om at købe og sælge lokale sæsonvarer på en digital vejbod via en app.

Og klokken 13 vil Joan Ulvedal fra Forenede Madbanker fortælle om kampen mod madspild.

Boderne byder på produkter til køkkenet og bordet, kunsthåndværk, køkkenloppeting, kogebøger, madkunst og hjemmelavede delikatesser.

Frokosten kan man indtage ved langbordet i madteltet.

Og så er der mulighed for at møde kendte kokke som Erwin Lauterbach, Hans beck Thomsen, Claus Meyer og Poul Stender fra Guddommelig Mad. 

Skærsliber og rejepilleri

Desuden kommer skærsliberen, så man kan få gjort noget ved sine sløve knive, og man kan opleve dysten om at blive Gillelejes hurtigste rejepiller. 

Halvdelen af overskuddet fra salg af lodsedler på markedet går til støtte til Forenede Madbanker.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...