Menighedsråd inviterer til sensommerudflugt

I Næstved venter en smuk sejltur ombord på turbåden M/S Friheden med kurs mod Karrebæksminde.

I Næstved venter en smuk sejltur ombord på turbåden M/S Friheden med kurs mod Karrebæksminde.

Fredag 28. august 2026 inviterer Svallerup Sogns Menighedsråd til en spændende sensommerudflugt. En bus henter deltagerne ved Svallerup Sognehus og kører dem til Næstved Havn. Her venter en smuk sejltur ombord på M/S Friheden med kurs mod Karrebæksminde.

Sejlturen varer halvanden time og byder både på indendørs komfort og frisk luft på dækket. Undervejs kan deltagerne nyde det rige fugleliv og den naturskønne udsigt, inden skibet lægger til ved Gavnø og sejler videre til Karrebæksminde.

Efter ankomsten til Karrebæksminde står en bus klar til at køre deltagerne til 'De Hvide Svaner', hvor der serveres en lækker frokost. Her er der også tid til at strække ben og nyde den omkringliggende natur, eventuelt med en gåtur til Karrebæk Fjord.

Dagen rundes af med kaffe og kage, inden bussen kører deltagerne tilbage til Svallerup, hvor ankomst forventes omkring kl. 17.00.

Tilmelding skal ske til Kirsten Møller Hansen eller Aase Steinmetz senest fredag 21. august

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...