Hvilket barn på 11 år ønsker sig en køkkenhave i fødselsdagsgave? Det gjorde Laura. Hun er vokset op i Vestjylland blandt høns, gæs, strik og pileflet, og selvom hun nu bor på nordspidsen af Sjælland, har idéen om selvforsyning groet sig fast i hende.
Derfor kører hun nu rundt til dem, der også ønsker sig en køkkenhave, men som ikke ved, hvor de skal starte.
Efter et formiddagsbesøg fra Laura har Michelle havegrønt til middagsbordet
Al den viden, du måske mangler for at holde en køkkenhave, har Laura. Nu bruger hun den til at gøre noget, der kan føles svært, rigtig nemt.