Anders ramt af hjertestop midt i matchrace: - De fire er mine helte

Fire sejlkammeraters hurtige og konstante indsats reddede 60-årige Anders Køjs liv, da han fik hjertestop midt ude på Øresund. Vi møder ham seks uger senere, da han for første gang er tilbage på båden og skal ud at sejle. Èn ting står klart: Uden besætningen på Chili havde han ikke været her i dag.

Anders Køj husker ikke selv ret meget fra dagen, men tirsdag den 19. maj 2026 kommer han aldrig nogensinde til at glemme. Båden Chili er på vandet til aftenens matchrace ud for Rungsted Havn. 
Ombord er bådens faste besætningsmedlemmer. Foruden Anders Køj er det Søren, Tomas, Nicolai og Anders. De har sejlet sammen i årevis, vundet løb og tilbragt utallige timer på vandet i al slags vejr. Denne aften ligger de endda forrest i feltet. Så sker det. 
Anders får det pludselig dårligt og fortæller, at han lige sætter sig ned. Få øjeblikke efter er der ingen kontakt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...