Torsdag klokken 13.30 blev brandfolkene i Store Heddinge kaldt ud til markbrand ved Stevns Klint i Højerup. Branden er under kontrol, men beredskabet er forsat til stede der.
- Vi har to sprøjter, to tankvogne og en indsatsleder dernede, og de er i gang med efterslukningen nu. Så alt er under kontrol forsikrer vagtchef Søren Rasmussen fra Brand og Redning Stevns.
Han oplyser, at der er talt om et lovligt bål, der er blevet tændt ved en beplantning ved et hus på Højerupvej, og har vinden taget fat i ilden, som så har spredt sig til et cirka 1000 kvadratmeter stort høstet markareal.
Mens Nordjylland i øjeblikket er gået i rødt i DMI's tørkeindeks, så tår det anderledes roligt til i Stevns Kommune, som i samme indeks er hvid, hvilket indikerer, at kommunen ligger indenfor det normale for årstiden.
Vagtchefen har dog alligevel en bøn til sommerfolket, også på Stevns:
- Alle beredskaber følger tørkesituationen, og vi vil gerne opfordre til, at man er meget agtpågivende i forhold til brug af åben ild, især når det er tørt. Vi håber på vand her i weekenden, som kan bløde situationen lidt op, men kan man undgå at bruge åben ild i øjeblikket, så lad være, siger Søren Rasmussen.