Onsdag eftermiddag holdt en bus stille for at samle en passager op, da bussen blev påkørt bagfra.
Politiet modtog en anmeldelse om uheldet onsdag klokken 17.38. På Ballerupvej i sydgående retning var en 26-årig kvinde fra Ballerup kørt ind i bussen. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Begge køretøjer havde pådraget sig materielle skader, og buschaufføren blev kørt til tjek på hospitalet.