Tre nye i FCR-truppen

Tre nye ansigter i FCR-truppen.

Tre nye ansigter i FCR-truppen.

Foto: FC Roskilde

Mens sommerferien raser over Danmark, arbejdes der videre mod sæsonstart i FC Roskilde, der meddeler, at klubben hat tilknyttet tre spillere til førsteholdet.

Det drejer sig om to spillere fra Roskilde Boldklub Talent, Frederik Howald, 19, og Jonathan Mørkedal, 18, samt målmanden Benjamin Asare, 20, der senest har spillet i Ishøj IF.

Om spillerne siger sportschef Anders Theil:

- Howald er midterforsvar og har trænet op i længere periode, hvor han stille og roligt har vænnet sig til tempoet i vores træning. Han er afklaret i sit spil og har en enorm springkraft.

- Mørkedal kan dække flere positioner på midten og i det offensive, hvor han har et dejligt blik for spillet - og så har han nogle færdigheder, vi ikke har så meget af i truppen. Han er hurtig på fødderne og dribler godt, og så har han gode relationer i spillet med de andre, lyder det fra Anders Theil, der naturligvis også glæder sig over, at det er to fra talentafdelingen, man nu tilknytter truppen.

Om Benjamin Asare siger Theil:

- Han har gjort det godt til træning og i træningskampene, og så er han faldet godt til. Han har mange gode færdigheder og et godt udviklingspotentiale, som vi glæder os til at arbejde videre med.

Benjamin Asare skal kæmpe om pladsen med Oscar Hjort, efter Alexander Hasmark Jensen er stoppet og nu i steder er i FC Helsingør.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...