Butikscenter sat til salg

Gundsømagle Bycenter er sat til salg efter, at det i 14 år har været ejet af Folmer Ejendomme.

Gundsømagle Bycenter er sat til salg efter, at det i 14 år har været ejet af Folmer Ejendomme.

Foto: Lars Kimer

Er du typen, som tænker "jeg skal da eje et butikscenter", så er chancen der nu. Du skal bare til lommerne og lægge 12,6 millioner kroner for at blive den lykkelige ejer.

Butikscenteret ligger i Gundsømagle og hedder i daglig tale Gundsømagle Bycenter, selv om en del lokale stadig holder fast i det gamle navn, Rosentorvet.

Torvet er på 1135 kvadratmeter, og ifølge EDC, som har det til salg, er der årlige lejeindtægter på cirka 1,1 millioner kroner.

Centeret blev bygget i 1987 og indeholder i dag byens bibliotek, et stort pizzeria, en frisør, en blomsterforretning samt en pub og byens lokale forenings-fitnesscenter under idrætsforeningen G77.

Bygningen er også hjemsted for kontoret for det lokale landsbyråd. I kælderen er der mulighed for opbevaring for fx håndværkere.

Dagli Brugsen, der ligger i bygningen ved siden af, er ikke en del af butikscenteret og følger derfor ikke med i en eventuel handel.

Den nuværende ejer, Folmer Ejendomme, købte centeret tilbage i 2012.

Dagbladet Roskilde har prøvet at kontakte ejeren Jens Folmer Olsen for at høre, hvorfor det er blevet tid til at sælge? Men på grund af ferie har han ikke haft mulighed for at svare.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...